Parson Russell Terrier
velkommen til Kennel Streetrunner
Vi er en lille familie-kennel som har specialiseret
os i opdræt af Parson Russell Terrier.
Parson Russell Terrieren er den oprindelige udgave af Jack Russell Terrieren, og blev godkendt af Dansk Kennel Klub og Dansk
Terrierklub i 1991.
Vi har i øjeblikket 3 hunde: Josie, Katie og Amy.
Er du interesseret i at høre mere om racen eller se vores hunde, så ring
eller send os en mail. Vi bor i Dronningmølle i Nordsjælland.
Lidt om Parson Russell Terrier
- Gennemsnitlig levetid
- 13-15 år
- Mentalitet
- En energisk, livlig og aktiv hund. Glad for at lege og venlig over for alle i familien, voksne som børn. Nysgerrigt imødekommende over for alle fremmede. Men den kan have problemer med andre hunde, da især hannerne kan optræde udfordrende i forhold til hinanden. Den dristige lille hund går aldrig uden om et slagsmål.
- Vægt og højde
- Hanner 34-38 cm. Tæver 31-35 cm.
- 7-10kg
- Farver
- Ensfarvet hvid eller med tan, lemon eller sorte aftegninger fortrinsvis i hovedet og ved haleroden.
- Behov
- Kan ganske enkelt ikke fungere uden mentale udfordringer og mulighed for at leve et frit hundeliv med meget motion og tæt kontakt til familien. Den er i bund og grund en brugsterrier.
- Pels og pleje
- Racen forekommer i både en ruhåret og en glathåret variant. Pelsen er i begge tilfælde grov, tæt og glat tilliggende. Forskellen ligger i hårstrukturen og mængden af underuld. Pelspleje og fældning er minimal. En jævnlig gennembørstning fjerner de fleste løse hår.